Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademiet Copenhagen Business i partnerskab med Professionshøjskolen Metropol og undervisningen foregår på København Nord, hvor vi har netop det miljø, der matcher dig og din uddannelse.
.. er uddannelsen, hvis dit talent er kreativ kommunikation. Ny teknologi giver nye muligheder for kommunikation. Der bliver brug for stadig flere talenter, der ved hvordan mulighederne udnyttes til fx websites, reklamefilm eller kampagner
Som multimediedesigner uddannes du til at udvikle, planlægge og gennemføre informationsformidling ved anvendelse af de nyeste værktøjer inden for multimedier, nationalt som internationalt.
Du kan vælge mellem et dansk og et internationalt forløb. Vælger du at læse på et internationalt hold, tilegner du dig - udover de specifikke faglige kompetencer som hører til uddannelsen – nogle internationale kvalifikationer, som kan være en stor fordel, hvis du senere vil arbejde i det globale erhvervsliv.
På de internationale hold vil du typisk møde studerende fra 20-25, og undervisningssproget er 100% engelsk. Du vil derfor blive fuldstændig fortrolig med at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk.
Endelig vil du på de internationale hold få mulighed for at opbygge et internationalt netværk, som kan være værdifuldt for dig resten af dit liv.
Undervisningen er tæt på praksis ligesom der er et tæt samspil mellem studerende og underviserne. Undervisningen er afvekslende med dialogbaseret holdundervisning, øvelser og projektopgaver for danske og udenlandske virksomheder.
Uddannelsen giver gode muligheder for job i ind- og udland, ligesom den er et godt udgangspunkt for at starte egen virksomhed.
Som alternativ til en længerevarende uddannelse er Multimediedesigner en kort og praksisnær uddannelse, der kombinerer din designmæssige kompetence med din kompetence i kommunikation og formidling.
Uddannelsen giver dig samtidig mulighed for videreuddannelse på bachelorniveau i ind- og udland.
|
Område: |
Kommunikations- og informationsformidling |
|
Type: |
Fuldtids videregående uddannelse |
|
Varighed: |
24 måneder |
|
Økonomi: |
Gratis og SU-berettiget. |
|
Videreuddannelse: Studievejledning: |
Bachelor 1-2 år Søren Meyer, e-mail: sme@knord.dk Tel: 8852 6650. Træffetid: Mandag-torsdag 09.00-14.30 Fredag: 09.00-14-00 |
|
Start: |
September |
|
Tilmelding: |
Senest 5. juli. Tilmelding sker via www.optagelse.dk |
|
Sted: |
Trongårdsvej 44 2800 Kgs. Lyngby |
|
Telefon: |
8852 6600 |
|
E-mail:
|
erhvervsakademiet@knord.dk
|
 } Biløkonom } Datamatiker } Finansøkonom } Markedsføringsøkonom } Multimediedesigner } Serviceøkonom } Marketing Management } Computer Science } Multimedia Design & Communication } Service Management
|