Vinderne af Innovation Camp 2011

Nicolas Kirk Jørgensen (tv), Nicolas Ruhdal Jensen (th)

Foto: Nicolas Kirk Jørgensen (tv), Nicolas Ruhdal Jensen (th)

Vinderne af Innovation Camp

240 elever deltog i årets Innovations Camp. Fire klasser fra Lyngby, tre fra Hillerød og en fra Frederikssund.

Eleverne arbejde i løbet af dagen i grupper på tværs af skolerne og idéerne væltede frem på papirer, gule sedler og mange andre steder. Efter mange interessante præsentationer fandt dommerpanelet fandt frem til to vindergrupper.

Andenpladsen gik til Claus, Emil (Lyngby 2H), Isabelle, Lasse (Hillerød 2E), Casper og Christian (Lyngby 2I) .

Deres ide er et genbrugstoilet til brug i Afrika.

Og om idéen sagde dommerne:

- Super ide, nem at gå til, stort salgspotentiale, flot præsentation.  Måske en dyr løsning for et fattig land.

Vinderidéen vil hjælpe kriminelle

Vinderne blev Nicolas Ruhdal Jensen og Nicolas Kirk Jørgensen, der begge går i 2G på Lyngby Handelsskole. Deres ide hedder Kriminalarm og går kort fortalt ud på at udnytte kriminelles kompetencer, så de nemmere kommer ud på det private arbejdsmarked.

I dommernes begrundelse for valget af vinderidéen lød det blandet andet:

- En original innovativ tanke, en mulig forretning, god fremlæggelse. En udfordring at få folk gjort trygge ved de kriminelle.

Pengepræmierne for første- og andenpræmien på 5000 og 2000 kroner var øremærkede et godt formål, og både første- og andenpladsvinderne valgte at donere pengene til Foreningen Fixerum og deres mobile fixerum.

Søg