Synes du, det er sjovere at arbejde end at gå i skole, kan Ny Mesterlære være noget for dig. Her foregår det meste af uddannelsen nemlig i virksomheden og en mindre del på handelsskolen.
Inden for enkelte brancher kan du få en kort erhvervsuddannelse, der består af blot 1/2-1 år på skolen samt et praktikophold på 1-2 år i en virksomhed. Denne korte uddannelse kan du få inden for disse områder: Butiksmedhjælp, kontorservice, sundhedsservice, kundeservice og salg.