Læs mere om hgs

 

alt

Har du en studentereksamen eller hf, kan du på kun 12 uger blive klar til at tage sidste halvdel af en erhvervsuddannelse.

Hgs er en hurtig vej til et job inden for handel og kontor for alle med en gymnasial baggrund; Studenter, hf'ere og htx'ere. Uddannelsen indledes med 12 ugers undervisning på Handelsskolen København Nord i Lyngby eller Hillerød. Vi har studiestart i august og januar.

Efter dette grundforløb følger 1-2 år i praktik - afhængig af din indgåede uddannelsesaftale.


Hvad kan jeg med en hgs?

Du kan uddanne dig inden for detail, handel, finans og kontor i både private, offentlige, nationale og internationale virksomheder, fx.:

  • Lægesekretær

  • Kommuner

  • Forsikringsselskaber og banker

  • Butik eller stormagasin
     
  • Advokatkontor
     
  • Ejendomsmæglerkontor
     
  • Rejsebureau
     
  • Reklamebureau
Du behøver ikke have indgået en praktikaftale, før du begynder det 12 ugers uddannelsesforløb på Handelsskolen København Nord.
alt

Skoledelen

På hgs har du disse tre fag:

  1. Erhvervsøkonomi -  her lærer du om erhvervsøkonomiske problemstillinger som fx virksomhedens indkøb, salg og lager
     
  2. Salg og service - handler blandt meget andet om salg samt virksomhedens målgrupper og konkurrencesituation
     
  3. Informationsteknologi - her får du kendskab til forskellige  it-systemer, og hvordan de bruges i virksomheder

Alle fag er på niveau C.

Tilmeldingsblanket til hgs