3G suveræne mestre
![]() |
Endelig vandt 3G klassen et trofæ
i sidste mulige turnering, inden klassen forlader Lyngby, lykkedes det med bravour at vinde futsal finalen med de overbevisende cifre 5-2. Dette tilmed mod favoritterne fra 2J - et hold som i efterårets græsfinale havde nærmest ydmyget 3G.
Fredagens finale startede meget forsigtigt fra begge holds side. 2J var svækket i startopstillingen, idet Bror var blevet skadet under torsdagens træning i Lyngby Boldklub. Det betød blot, at en omklædt Gytkjær spillede fra start, ikke umiddelbart nogen svækkelse, men måske alligevel skabte det den uro, som 3G kunne lukrere på.
Bror havde hidtil været iscenesætteren hos 2J. 3G startede afventende for at vente på en hurtig omstilling, det var også på en sådan, at en meget stærkt spillende Lundberg scorede på i midten af første halvleg. Kampen åbnede sig med denne scoring og det til 3G´s fordel. 2J forsatte deres spilovertag, men kunne ikke komme igennem den kompakte defensiv. På endnu en omstilling scorede Krage sikkert til 2-0. Kort før pausen sendte Mahmoud bolden i kassen 3-0, og 2J´s problemer blev udstillet. De spillede for langsomt og kunne ikke individuelt komme forbi Lundberg & Co, men fremfor alt var 2J´s tilbageløb ikke godt nok.
2. halvleg fulgte mønsteret fra første, med 2J i meget boldbesiddelse og med 3G som holdet der puttede bolden i kassen. 5-0 stod det således i midten af halvlegen, og det lignede at det kunne blive være endnu for 2J. En svær situation at være i, når man af alle er blevet udråbt til favoritter og så pludselig står overfor en ydmygelse.
Heldigvis for 2J skruede 3G ned for blusset, de satte Lundberg på mål og koncentrerede sig om at forsvare føringen. I slutminutterne gik der mere show i kampen, idet 3G på et straffe satte Phillip til at sparke, han magtede end ikke at ramme målet. Ligeså kopierede klassen 2J´s aktion fra græsfinalen, idet de satte to piger på banen. Det lykkedes 2J at pynte på resultatet med 2 scoringer inden slutføjt.
Efterfølgende fik 3G fortjent overrakt pokal af Erling.
Det vindende hold startede med følgende hold: Østergaard (målmand), Lundberg, Krage, Mahmoud, Phillip og Bilal
|

