Læs mere om hg15's internationale besøg

alt

Hg 15 i Hillerød har internationalt besøg i denne uge; 19 elever med lærere er kommet fra partnerskoler i England, Tyskland, Holland og Italien. Det blir' til en masse engelsk og giver samtidig et rigtig godt indblik i de øvrige fire EU-lande.

Italienerne på billedet kommer fra en lille by, Martina Franca, i det sydlige Italien. Deres første indtryk af Danmark var ikke positivt.

"Her er KOLDT" siger de, der har forår og 24 grader hjemme.

Men efter at have været på fotosafari i Hillerød er deres indtryk af Danmark vendt til det bedre.

"Bygningerne er så flotte, og slottet...vi har aldrig set noget så flot" lyder det på et engelsk med umiskendelig italiensk accent.

Tirsdag skulle grupperne præsentere husholdningsøkonomi i deres respektive hjemlande for hinanden. Senere på ugen skal eleverne blandt andet på Experimentariet og en rundtur på Christiania.