Godtgørelse

alt

VEU-godtgørelse for beskæftiget lønmodtagere

Hvilke betingelser skal opfyldes for at kursisten kan få VEU-godtgørelse?
Man skal være beskæftiget lønmodtager, enten som privat eller offentlig ansat. Kursisten må kun have én uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasieniveau eller f.eks. en erhvervsuddannelse, en lærlingeuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Har kursisten en højere uddannelse kan hun/han alligevel få VEU-godtgørelse, hvis uddannelsen ikke er brugt indenfor de sidste 5 år.

Gå ikke glip af tilskuddet til medarbejdernes efteruddannelse

På Efteruddannelse.dk skal virksomhederne søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser . Der skal  også søges om befordringstilskud via portalen.

For at kunne bruge Efteruddannelse.dk skal du have en digital medarbejdersignatur. Den fås nemmest hos den person, som administrerer jeres digitale medarbejdersignaturer. Det er en god idé at få det praktiske på plads i god tid. For de fleste virksomheder går det hurtigt, men hvis virksomheden ikke allerede har digitale medarbejdersignaturer, kan det tage nogle dage at få dem leveret via Danid.dk eller Virk.dk.

Interaktive e-guides til Efteruddannelse.dk

Kursussøgning og tilmelding på Efteruddannelse.dk

Digital VEU-ansøgning på Efteruddannelse.dk

Kom i gang med Efteruddannelse.dk

Allerede i dag kan du danne dig et overblik over Efteruddannelse.dk – men husk at have din digitale medarbejdersignatur klar, når du skal bestille kurser og søge om tilskud!

Læs mere om, hvordan andre virksomheder har fået glæde af portalen.

Hvor længe kan du få VEU-godtgørelse?

Du kan få godtgørelse så længe uddannelsen varer, og så længe du deltager i uddannelsen.

Hvor meget kan du få i VEU-godtgørelse?

VEU-godtgørelsen udgør i 2012 kr. 630,00 pr. dag i en 5-dages uge. Deltager du i deltidsundervisning, beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer. Du kan højst få for 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag. Ved fravær fra undervisningen får du ikke godtgørelse.

Hvis du arbejder samtidigt med uddannelsen?

Du skal have nedsat din arbejdstid for at få “plads til” at deltage i uddannelsen. Det er en betingelse for at få VEU-godtgørelse. Du kan højst få godtgørelse for det antal timer du nedsætter arbejdstiden. Husk at alt arbejde skal medregnes. Vi henviser til SU-styrelsens hjemmeside www.veug.net.dk

Godtgørelse for ledige

Uddannelsesydelse er et tilbud til ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. Du/I skal kunne tage hele uddannelsen indenfor de første 9 måneders sammenlagt ledighed., hvis du er mellem 25 og 65 år. Er du under 25 år, dog kun indenfor de første 6 måneder. Som ledig kan du få uddannelsesydelse i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Uddannelsesydelsen svarer normalt til dagpengesatsen under ledighed og udbetales af din A-kasse.

Du kan få mere at vide om uddannelsesydelse i A-kassen.

Kontakt

Uddannelsessekretær Susanne Ø. Bærentsen, 88 52 66 30, JLIB_HTML_CLOAKING
Uddannelsessekretær Kristina Rosager, 88 52 66 43, JLIB_HTML_CLOAKING