|
Professionsbacheloruddannelsen i webudvikling består af 3 semestre inklusive praktik og afsluttende bachelorprojekt.
Uddannelsen er sammensat af en række fagmoduler, der samlet dækker fagområdet og vil sikre dig de relevante kompetencer.
Uddannelsens tredje semester består alene af virksomhedspraktik og det afsluttende bachelorprojekt.
Uddannelsen har en strukturel opbygning som vist her:
-
Studiets opbygning - professionsbachelor i webudvikling
-
Hvad står ECTS for?
Alle moduler afsluttes med en 30 min. mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et projekt.
Uddannelses indhold og moduler
Web-programmering og netværk (10 ECTS)
Det indledende obligatorisk 1.semester modul web-programmering bygger direkte oven på den allerede erhvervede kompetence, der er specifik for enten multimediedesigneruddannelsen eller datamatikeruddannelsen. På modulet udvikles der moderne web-applikationer, v.h.a. objekt-orienterede programmering, og udnyttelse af client-server-modellens muligheder.
For multimediedesignere: Backend programmering - Her er der lagt speciel vægt på:
-
Objektorienteret webprogrammering
-
Webbaserede client/server-applikationer og specialteknikker i programmering af webapplikationer
-
Client-server
-
Client/server arkitekturens muligheder og begrænsninger og konstruktion af en webbaseret client/server applikation
-
Netværksteori
-
Internettets struktur som client/server platform, World Wide Webs fundamentale protokoller samt tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament
For datamatikere: Frontend programmering – Hvor vægten er lagt på:
-
Klientsideprogrammering til webapplikationer
-
Programmeringssprog og tilhørende standardiserede dokumentmodeller til udvikling af klientsiden af webapplikationer, samt anvendelse af protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer
-
Client-server
-
Programmere og implementere en moderne dynamisk webbaseret client/server applikation
-
Netværksteori
-
Internettets struktur som client/server platform, World Wide Webs fundamentale protokoller samt tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament
Databaser & XML (ECTS 10)
Modulet giver mulighed for at arbejde med og analysere og anvende den relationelle model og/eller XML som en integrerende del af en web-applikation. Modulet har følgende nøglepunkter:
-
Modellering & den relationelle model
-
Den relationelle datamodel og modelleringssprog i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer. Fastlæggelse af opgaver, der formålstjenligt løses i databasesystemet og hvilke, der bør løses med et generelt server-baseret programmeringssprog
-
Netværksbaserede databaser
-
Distribuerede og eller objektorienterede databaser og deres udbredelse og anvendelse i web-applikationer
-
Videregående SQL
-
Avancerede query-muligheder, herunder forskellige JOINs og indlejrede SELECTs samt transaktionsbegrebet til aktivt at sikre data
-
XML
-
XML-familiens komponenter og deres indbyrdes relationer og anvendelsesområder, samt XML-applikationers specifikke betydning for web-applikationer, herunder at anvende XML i udvikling af en web-applikation
Udviklingsmiljøer og CMS (10 ECTC)
Modulet beskæftiger sig med muligheder for at analysere og foretage valg mellem udviklingsmiljøer i relation til platform og netværk. Endvidere ses der på overvejelser vedrørende valg mellem Content Management Systemer afhængigt af ønsket funktionalitet og platform. Modulet har følgende emner:
-
Udviklingsmiljøer
-
Gængse udviklings- platforme og -miljøer samt deres muligheder og begrænsninger, samt cross-platform-udvikling, fx udvikling under Linux til brug i et Windows-system eller under Mac til et Linux-system
-
Analyse og valg af egnet platform og egnet miljø til en given opgave, samt anvende mindst et gængs udviklingsmiljø og mindst en gængs udviklingsplatform
-
Content Management
-
Generelle funktionalitetskrav til et Content Management System, betydningen af valg af dataopbevaringsplatform i forbindelse med et CMS, samt modellere et CMS med henblik på egen udvikling
Web-kommunikation og netværkssociologi (10 ECTS)
Udvikling af netværksbaserede kommunikationsløsninger på tværs af platforme, medier og applikationer. Dette sikres gennem følgende emner i modulet:
-
Cross media publishing
-
Analyse af publikationsforme på tværs af medier (print, web, mobil etc.) samt planlægning og administration af større publikationsopgaver, samt kendskab til de betydende standarder indenfor publikationsområdet (xml, microformats)
-
Identitet på tværs af medier
-
De kommunikative komponenter og de krav, der stilles til materiale, der skaber sensorisk (auditiv/visuel/olfaktorisk etc.) identitet, på tværs af medier og publikationsopgaver
-
Remedieringstrategier
-
Remedieringsteorier og deres indflydelse på medieudtrykket og som grundlag for at skabe produkter i overensstemmelse med forskellige remedieringsstrategier
-
Individ og medieudtryk
-
Vidensteoretiske modeller – og deres indflydelse på beskrivelse af kompetencer i netværk samt kendskab til mikrosociologisk teori, dens indflydelse på opfattelsen af individets placering i forhold til medieudtrykket, som grundlag for et digitalt Portfolio
Interfacedesign og Digital æstetik (10 ECTS)
Modulet fokuserer specielt på arbejdet med sammenhæng mellem funktion og form under særlig hensyntagen til æstetik og brugsorienterede aspekter. Dette gøres gennem følgende:
-
Æstetiske designkriterier
-
Formelle æstetiske designkriterier samt perspektivere æstetiske virkemidlers rolle i brugergrænseflader
-
GUI komponenter
-
Funktions- og formgivningsmæssige standarder vedrørende grafiske brugergrænseflade komponenter, imod en række forskellige platforme og forskellige anvendelsessammenhænge
-
HCI og Interaktionsdesign
-
Abstrakte modeller og formelle designprincipper for interaktive systemer, samt modellering af interaktion mellem mennesker og systemer med særligt fokus på de psykologiske faktorers rolle i interaktionen mellem menneske og computer
-
Tilgængelighedsprincipper
-
Tilgængelighedsorienterede problemstillinger og universelle og gængse standarder vedrørende tilgængelighedsprincipper i en konkret kontekst
-
Designmetoder og evalueringsteknikker
-
Standardiserede formelle designmetoder ved udviklingen af brugergrænseflader, herunder prototyping og bruger forskellige evalueringsteknikker, samt relevante standardiserede evalueringsmetode i praktiske problemstillinger
-
Informationsarkitektur og Visualisering af komplekse data
-
Principper for strukturering og organisering af information samt omsætte komplekse informationsarkitekturer til navigationsstruktur og datavisualisering. Standardiserede metoder og modeller til visualisering af informationsarkitekturen
Avancerede medieteknologier (10 ECTS)
Modulet behandler analyse og fremstilling af avancerede medieteknologiske produktioner med specielt fokus på arbejdet med video, lyd og animation:
-
Fortælleteknik og æstetik
-
Tidsbaserede medieproduktioners opbygning fortællemæssigt, og hvorledes koncepter fungerer i medieproduktioner, herunder de enkeltdele en produktion bygges op af i avancerede medieteknologiske produktioner. Analytisk forståelse for samspillet mellem æstetik og teknik
-
Mediestrategi
-
Medier, der anvender avancerede medieteknologiske produktioner, og analyse af overordnede mediestrategier samt indsigt i strategiske problemstillinger ved spredning af et produkt i forskellige medier
-
Audiovisuel software
-
Praksisnære specialprogrammer, rettet mod video-, animation- eller lydproduktion. Indgå i et tværfagligt og fagligt mediearbejde med en professionel tilgang
-
Avanceret efterbehandlingssoftware
-
Praksisrelevante specialprogrammer, der lægger vægt på en forfinelse og præcisering af det æstetiske udtryk. Anvende relevante metoder og redskaber inden for digital efterbehandling
|