Hhx’ere på EU Camp i Berlin
![]() |
|
To elever fra Hillerød og fire fra Lyngby deltog fornylig i en EU campus i Berlin. En uge hvor unge studerende fra Frankrig, Slovakiet, Tyskland, Sverige, Grækenland, Irland og Danmark uge skulle arbejde sammen om det overordnede emne: Interkulturel kommunikation og kulturel identitet. I løbet af ugen var eleverne igennem en lang række opgaver, og de skulle komme med idéprojekter – både på tværs af nationalitet men også hver for sig i nationale samarbejdsopgaver. Christian fra 3A i Hillerød havde på forhånd ikke de helt store forventninger, men turen var for ham en positivt overraskelse. - Jeg vil uden tøven tage af sted igen. Det var et super fedt. Jeg vil også anbefale det til andre, men det var et hårdt program fra 9-18, så det er ikke afslapning, men hvis man gider at lave lidt og engagere sig, så synes jeg at man skal tage af sted, for det er en super mulighed for at lære nye mennesker at kende, og lære lidt om dem, og forstå dig selv lidt bedre. Mie, der er klassekammerat med Christian i 3a, er meget enig - Jeg vil gerne anbefale andre at deltage i lignende projekter, fordi det er en oplevelse i sig selv at være sammen med unge fra så mange forskellige kulturer. Man lærer ikke kun noget om de andres kultur, men i høj grad også meget om sin egen kultur. Da denne campus finansieres af EU, er det nu meningen, at elevernes projekt-idé skal sættes i gang på deres egne uddannelsesinstitutioner, og fristen til at få det implementeret er på 2 år. |

