Gymnasiepige med HhX-factor
![]() |
|
Fredag aften klokken 20 når X-factor ruller over skærmen, er der måske en person, du genkender. Rosa Strandfort, der til dagligt går i 1F på Handelsgymnasiet i Lyngby, er nemlig sammen syv andre unge artister gået videre til den musikalske træningslejr bootcampen. Rosa kan naturligvis ikke fortælle, om hun går videre fra bootcampen, som foregik på et rockhotel på Samsø, men hun har allerede haft mange gode oplevelser og lærerige stunder. - Jeg kan godt blive meget nervøs, fordi det er noget, der betyder så meget for mig. Ind til videre har jeg lært rigtig meget af hele forløbet. Jeg har lært, at jeg ikke skal slå mig selv oven i hovedet, hvis der er noget, der går galt, kommer det med et lille skævt smil. Genert sangstjerne i svøbRosa er egentlig en ret genert pige, men hun har altid haft en drøm om at blive sangerinde. Siden hun så X-factor for første gang, har hun drømt om kunne melde sig til programmet. I år, hvor hun nu er blevet 16 år, skulle det være. Og indtil videre må man sige, at det er gået Lyngby-pigen meget godt. - Det har været en rigtig stor oplevelse. Men man skal vænne sig til, at der er så mange mennesker involveret. På den anden side er det også meget hyggeligt at møde så mange andre mennesker, der interesserer sig lige så meget for musik. Overraskede klassekammeraterTil hverdag er det ikke sang men fag som virksomhedsøkonomi, afsætning og finansiering, der står på skemaet for Rosa. Og på handelsgymnasiet blev klassekammeraterne da også ret overraskede, da de så Rosa på skærmen første gang. - Der er ikke så mange, der ved, at jeg brænder så meget for musikken, og derfor kom det bag på dem, da de pludselig kunne se mig på skærmen. Flere skrev til mig på Facebook for at være sikre på, at det også var mig, der var med. Men de fleste synes det sjovt. Da deltagerne ikke må fortælle, hvordan det går, har Rosa et par gange været nødt til at lyve sig syg. Og hun har også lige været en tur forbi en studievejleder, der skulle høre lidt mere om årsagen til Rosas fravær. - Det var ikke noget problem. På min skole giver de plads og mulighed for, at jeg kan deltage i det her tv-program. Om Rosa efter denne fredags X-factor kommer til at få flere fraværstimer, må vi vente med at få svaret på. Ind til videre venter hun spændt på at se sig selv på skærmen. |

