"Anders' Engle" klar til finalen i virksomhedsspil
![]() |
|
Efter indledende runder i KPMG Erhvervsdag har en gruppe elever fra Handelsskolen København Nord i Frederikssund kvalificeret sig til den store landsdækkende finale. Holdet, der kalder sig Anders' Engle, kan nu efter på landsplan at være blevet nummer 4 i indeledende rund se frem til at dyste mod elever fra syv andre skoler. Selve konkurrencen er en faglig dyst med udgangspunkt i et professionelt IT-baseret virksomhedsspil. Hvert hold repræsenterer en virksomhed, og udfordringen for eleverne er at gennemleve ni kvartaler som fiktiv virksomhedsejer. Holdet, der på bedste vis formår at styre virksomheden igennem de 2-3 timer, bliver udnævnt til den endelige vinder. Konkurrencen har foregået på 24 handelsskoler over hele landet, og i år afholder man for første gang en stor anlagt finaledag på tværs af landet. På dagen skal eleverne udover at kæmpe mod hinanden også måle sig med et professionelt erhvervshold. Fakta: - Dysten finder sted på Radisson Blu Falkoner Hotel påFrederiksberg, onsdag d. 30. november 2011. - Finaleholdene kommer fra Frederikssund, Holstebro, Vejle, Ballerup, Roskilde, Næstved, Århus og Niels Brock. Program for finalen: Kl. 10:00 Velkomst v/ Lisa Hagedorn, partner i KPMG Kl. 10:15 Regler og rammer for spillet v/ Keld Nørgaard Kl. 10:25 Virksomhedsspil med øget sværhedsgrad Kl. 13:00 Frokost Kl. 13:30 Oplæg v/ Eskild Ebbesen, tredobbelt ”guldroer” Kl. 13:45 Præmieoverrækkelse v/ KPMG Kl. 14:00 Afslutning |

