Elever støtter mobile fixerum
![]() |
|
Det var fem stolte og glade Innovation Camp-elever, der for nylig kunne aflevere præmiepenge på sammenlagt 7000 kroner til Foreningen Fixerum. Et projekt der sikrer stofbrugere på Vesterbro i København et hygiejnisk miljø for den stofindtagelse, der foregår under alle omstændigheder. På dagen fik eleverne mulighed med egne øjne at se hvem det er, der får hjælp af de mobile fixerum. - Det var fedt at komme ind og se, hvad pengene går til. At stå midt i det hele og møde de narkomaner, der får glæde af det mobile fikserum. Og de udtrykte alle en stor glæde ved at få den støtte, som vores checks er, fortæller Nicolas Kirk Jørgensen, der var en af vinderne fra årets Innovation Camp. Kun privat støttetMichael Lodberg Olsen, der er hovedmanden bag det mobile fixerum, var utrolig glad for at modtage støtten fra Knord eleverne. - Vi er 100 % afhængige af private økonomiske bidrag, da vi ikke får nogen form for stats- eller kommunal støtte. Men samtidig er jeg også glad for den opmærksomhed, som elevernes interesse er med til at skabe omkring vores projekt, lyder det fra Michael Lodberg Olsen. Pengene forsikrer fixerummetHvis projektet skal løbe rundt kræver det årligt 700.000 kroner, og indtil videre er der kommet 177.000 kroner ind. I det lys lyder 7000 kroner ikke af meget, men så alligevel forklarer Nicolas Kirk Jørgensen. - Som Frank Hvam (bestyrelsesmedlem red.) fortalte os, så går de jo ind et lille budget, og på den måde er pengene med til at gøre en forskel i forhold til, hvis man havde valgt at donere pengene til en større organisation som f.eks. Røde Kors. En pointe som understøttes fint, når Michael Lodberg Olsen fortæller, hvilken regning to checks fra eleverne netop har betalt. - Helt konkret har de 7000 kroner kunnet betale ansvarsforsikringen i det næste halve år for bilen, der er fungerer som det mobile fixerum . Et skoleprojekt med ekstra meningSom start på Innovation Camp 2011 var en række iværksættere ude på Handelsskolen for at inspirere. Michael Lodberg Olsen var en af dem, og han mener, at tiltag som dette er vejen frem. - Det er genialt, at I holder dage som Innovation Camp, hvor der er fokus på social iværksætteri. Det er vigtigt, at vi får skabt en kultur, der kan løse fremtidens problemstillinger på nye måder. Også for Nicolas Kirk Jørgensen har dette projekt givet rigtig god mening - Jeg føler, det er noget, jeg kan bruge i fremtiden. Godt nok er det ”bare” en handelsskoleopgave, vi har løst. Men vi har været med til at bidrage til et rigtig projekt, hvor pengene kommer ud og gør en forskel. |

