Blomstrende kreativitet på HG-messen

 

 

Popcorn, balloner, filmplakater og kager – normalt ikke noget der står på skoleskemaet. Men for HG-eleverne i Hillerød var alt dette i uge 40 en del af undervisningen som optakt til den store HG-messe. Elevernes opgave lød på opføre en stand med udgangspunkt i en eksisterende virksomhed eller organisation.  

Og torsdag aften var så højdepunket for de 140 elever, da kunne åbne dørene til en forvandlet kantine. En kantine, der nu bød på hele 40 farverige og fantasifulde stande.

Biografen var et hit

De tre bedste stande blev præmieret ud fra en række kriterier: Den mest gennemførte stand, elevernes produktviden, salgsarbejde, skiltning, brochuremateriale og konkurrencen.

Vinderen blev BioCity for en smuk og levende stand, hvor popcornene poppede duftende ud af maskinen og skabte rigtig biografstemning, mens de store filmplakater fyldte godt i baggrunden.

Andenpladsen gik til Solid for deres omfattende varesortiment og aktive salgsindsats, mens tredjepladsen gik til Støt Brysterne med en stand, der var holdt helt i pink.