Velbesøgt jobbørs I Virum
![]() |
|
Kantinen emmer af liv og stemmer. En massiv kø af unge mennesker står foran store stande med slogans for Netto, Silvan, Matas, Farum beton og række andre. Det er tirsdag på Handelsskolen København Nord i Virum, og i dag er der jobbørs. En særlig, dag hvor eleverne har mulighed for at få en snak med de virksomheder, som har ledige elevpladser. Christina Agarde er en af de mange elever, der er rundt og lure hos de forskellige firmaer. Til dagligt går hun på hgs i Lyngby. - Jeg har egentlig søgt mest på kontorstillinger. Men så var der alligevel en stand, der fik mig overbevidst om at prøve noget andet. Det var Farum Beton, der efter en snak fangede Kristinas interesse. - Det lød ret spændene, at der både var en del kundekontakt og så kontorarbejde. Jeg synes, de solgte firmaet ret godt. Kristina afleverede ingen skriftlig ansøgning denne dag, men hun har i stedet aftalt at komme forbi og få en personlig snak med firmaet. Motiverede ansøgereI andet hjørne holder Marianne Horneman til. Hun er rekrutteringsleder for Matas, og godt tilfreds står hun med en række ansøgninger i hånden. - De unge har været rigtig søde. Der er dem, der ved, hvad de vil, og de skal nok finde os. Men på en dag, som denne møder jeg også en del, der ikke på forhånd var interesserede i os. Det er der dog flere, der er blevet, efter de har hørt mere og fået svar på en række af deres spørgsmål. Marianne er vant til at håndtere ansøgninger og for hende, er der flere forskellige faktorer, der spiller ind, når hun leder efter den gode ansøger. - Jeg ser meget på motivationen, og så betyder det meget for os, at de unge er udadvendte. Og om de derfor kan blive gode sælgere. Jobbørsen varer to timer og eleverne forsvinder stille og roligt, som tiden går, men ved slutfløjtet er der igen kødannelse i kantinen. Denne gang er det dog ikke virksomhederne, eleverne står i kø for at besøge. Nej. Nu er er det middagsmaden, der kalder. |

