Virum-elever kickstarter Young Enterprise

alt

30 entusiastiske andetårselever fra HG i Virum brugte fredagen før juleferien i Virum til at vise deres produkter/ideer frem ved en lokal minimesse, Young Enterprise.

Eleverne har siden august arbejdet med at starte egen virksomhed i faget Young Enterprise, og det hele startede med en idédag.

Herefter blev der skrevet forretningsplan, som senere blev godkendt af Nordea. Fredag var eleverne så klar til at dele deres idé/produkt med en hård men retfærdig dommerskare med uddannelseschef Dorthe E. Christensen og jobkonsulent Chanette Laursen i spidsen sammen med en førsteårsklasse, der i den uge også arbejdede med iværksætteri.

Klar til regional salgsmesse

Torsdag den 19. januar 2012 deltager elevernei den regionale salgsmesse i Lyngby Storcenter. Her vil konkurrencen blive skærpet yderligere, da der deltager 200 hg/hhx elever fra hele region Storkøbenhavn. Vinderne af denne messe kvalificerer sig til den nationale salgsmesse i Odense, hvor knapt 1000 elever fra hele landet konkurrerer.

På Yound Enterprise-minimessen deltog ni virksomheder:

- Pocket Solution:En pung der kan kobles til en bh.
- AKA:Mobilt hus af tang til hjemløse
- Key Finder: App og nøgle ring der kan finde hinanden
- Cover Energy: Et mobil cover der kan oplade mobiltelefonen ved bevægelse
- The Evolution: En rejsekuffert der kan folde sig ud som en harmonika
- Big Whale: Barnestolen du ikke kan undvære
- Fresh Beat: Musik site på nettet
- Anto rejser: Kultur rejser med familie ophold
- Bonservice.dk: Få dit buget opdateret automatisk når du handler ind