Branding, "køb"-ologi og innovation
![]() |
|
Torsdag og fredag vækker de studerende liv i auditoriet med deres toptunede præsentationer af det valgfrie projekt, de har arbejdet med i seks uger - og du er inviteret.
Det er de studerende på professionsbachelor i international handel og markedsføring, der foran et stort publikum runder deres hidtil mest professionelle projekt af. Næste stop er praktik og bachelor-projekt.
- Sidste år var det rigtig sjovt. De gør virkelig meget ud af præsentationerne, og det er meget professionelt, siger Jan-Christian Haxthausen, der er underviser på uddannelsen.
Vi fik dig De studerende prøver med forskellige markedsføringstiltag at få lokket publikum til præsentationerne.
Elpærer hænger fra loftet sammen med budskabet "follow the lights", mens der flere steder er en henstilling: "Don't look up". Det kan man selvfølgelig ikke lade være med, og der finder man så en invitation til selvsamme præsentation, hvor man kan lære, hvordan menneskers opførsel kan påvirkes - nøjagtig, som det netop lige er sket for en selv.
Det er nemlig også en del af projektet at skaffe besøgende til præsentationerne. De studerende har nemlig stadig noget på spil, når de stiller sig op på scenen. Det hele tæller nemlig med i den samlede karakter - både præsentationen, men også den markedsføring, der ligger forud.
De studerende fylder auditoriet både torsdag d. 16. og fredag d. 17. fra kl. 9.00 til kl. 12.20.
Alle præsentationer er på engelsk, og det er både de danske og internationale klasser, der skal på scenen.
Vil du se, hvad fremtidens professionsbachelorer i international handel og marketing kan bedrive? Så kom forbi, du er meget velkommen.
Programmet er som følger:
Torsdag:
9:00-9:30: Branding & Value Creation
9:35-10:05: SMC's in the USA
10:15-11:00: Break &Refreshment
11:15-11:45: Innovation
11:50-12:20: Buyologi
Fredag:
9:00-9:30: BtB Branding 1
9:35-10:05: BtB Branding 2
10:15-11:00: Break &Refreshment
11:15-11:45: Manufactured in China
11:50-12:20: www Cost or comp. Advantage
|


De studerende prøver med forskellige markedsføringstiltag at få lokket publikum til præsentationerne.