Grib Verden - nyt website fra Styrelsen for International Uddannelse

Danmarks velstand er skabt over hundreder af år gennem handel og samarbejde med andre lande. Og vi behøver nu mere end nogensinde medarbejdere, som har internationale kompetencer, siger Anders Geertsen, direktør for Styrelsen for International Uddannelse. Derfor skal danske studerende motiveres til at vælge et udlandsophold, mens de studerer, mener man hos Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som har oprettet en ny webportal til formålet.

På websitet gribverden.dk kan man:

  • Gå ombord i en stribe film om studerende, der enten er på vej ud eller har været af sted
  • Få syn for sagen for, hvordan udlandsophold gavner karrieren og samfundet gennem interviews med erhvervsfolk i store danske virksomheder og repræsentanter fra DI og Dansk Erhverv
  • Deltage i en konkurrence om at lave den bedste video om at læse i udlandet
  • Hente faktuelle oplysninger om, hvad man skal gøre for at komme af sted, hvordan man søger tilskud etc.
  • Finde link til en Facebook-gruppe, hvor man kan hente inspiration og få besvaret spørgsmål om studie- og praktikophold i udlandet

 

Besøg www.gribverden.dk

Find Grib Verden på www.facebook.com/gribverden