Datamatiker
|
Datamatikeruddannelsen er uddannelsen, hvis du har flair for IT. Med uddannelsen i hånden kan du komme til at arbejde som f.eks. programmør, systemplanlægger, projektleder eller konsulent. Mulighederne er mange, og der bliver i fremtiden mangel på nye IT-talenter. En datamatiker har arbejdsopgaver, som spænder fra teknisk problemløsning til organisationsudvikling. Den typiske startstilling for en datamatiker er som programmør eller systemudvikler. Virksomheden kan være privat eller offentlig, national eller global. Det er vores erfaring, at mange datamatikere fra Erhvervsakademiet på København Nord har et hurtigt karriereforløb og efter få år arbejder som arkitekter eller projektledere.Som alternativ til de længerevarende IT-uddannelser er datamatikeruddannelsen kort og praksisnær. Det praksisnære og erhvervsrettede styrker vi gennem etablering af sponsorklasser på datamatikerklassen. Det betyder, at vi i samarbejde med førende IT-virksomheder står inde for kvaliteten af vores uddannelse. Du kan vælge mellem et dansk og et internationalt forløb. På det sidste er undervisningen på engelsk, og du går sammen med studerende fra hele verden. Datamatikeruddannelsen på København Nord tager den globale udfordring op og kvalificerer deres datamatikere til at indgå i store globalt distribuerede udviklingsprojekter.AnsøgningsfristVi optager datamatikere både til september og februar. Hvis du søger optagelse til februar 2012 er ansøgningsfristen 9. januar 2012. Til vinteroptaget opretter vi kun danske klasser. Hvis du søger optagelse til september, skal du tilmelde dig via optagelse.dk. Hvis du søger optagelse til februar, skal du bruge ansøgningsblanketten for vinteroptag, du finder i menuen til højre. |
