Markedsføringsøkonom

Vil du arbejde med international handel og markedsføring, og vil du have en praksisnær og internationalt orienteret uddannelse? Så er uddannelsen til markedsføringsøkonom uddannelsen for dig. Jobmulighederne er mange både i Danmark og uden for landets grænser, hvor den globale samhandel bliver stadig større.

Praksisnær og international orienteret uddannelse

Uddannelsen til markedsføringsøkonom er en praksisnær og internationalt orienteret uddannelse med hovedvægten på international markedsføring og giver dig en bred viden inden for international handel og markedsføring samt viden om økonomiske, juridiske, kulturelle, organisatoriske og globale forhold.

Uddannelsen til markedsføringsøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, hvor du kan vælge mellem et dansk eller et internationalt forløb. På det internationale forløb foregår undervisningen på engelsk, og du går sammen med studerende fra hele verden. På det danske forløb må det påregnes, at en del undervisning, litteratur og casearbejde er på engelsk.

Undervisningen er tæt på praksis, ligesom der er et tæt samspil mellem studerende og underviserne. Undervisningen er afvekslende med dialogbaseret holdundervisning, øvelser og projektopgaver for danske og udenlandske virksomheder.
Uddannelsen består af en fællesdel og valgdel, hvor du har mulighed for at ”tone” din uddannelse efter egne ønsker.

Gode muligheder for job og videreuddannelse

Uddannelsen til markedsføringsøkonom giver gode muligheder for job og videreuddannelse i ind- og udland, ligesom den også er et godt udgangspunkt for at starte egen virksomhed.

Det er også muligt at kombinere uddannelsen til markedsføringsøkonom med Biløkonom-uddannelsen.

Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademiet Copenhagen Business i partnerskab med Professionshøjskolen Metropol og undervisningen foregår på København Nord, hvor vi har netop det miljø, der matcher dig og din uddannelse.

Ansøgningsfrist

Vi optager markedsføringsøkonomer til både september og februar. Hvis du søger optagelse til februar 2012 er ansøgningsfristen 9. januar 2012. Hvis du søger optagelse til september, skal du tilmelde dig via optagelse.dk. Hvis du søger optagelse til februar, skal du bruge ansøgningsblanketten for vinteroptag, du finder i menuen til højre.