Multimediedesigner
Uddannelsen til multimediedesigner dækker mange fagområderHvis du har talent for kreativ kommunikation og mener, at ny teknologi giver nye muligheder for kommunikation, er uddannelsen til multimediedesigner sandsynligvis noget for dig! Der bliver brug for stadig flere talenter, der ved, hvordan mulighederne udnyttes til for eksempel websites, reklamefilm eller kampagner, og som multimediedesigner uddannes du til at udvikle, planlægge og gennemføre informationsformidling ved anvendelse af de nyeste værktøjer inden for multimedier, nationalt som internationalt. Nyt fra 2012: Bliv specialist inden for web eller apps!Fra 2012 får du mulighed for at farve hele din multimediedesigneruddannelse, så du får indgående kendskab til enten mobile apps eller websites og content management systemer. App Designer
Vil du designe og udvikle apps? Website Designer
Vil du være ekspert på websites? Multimediedesigneruddannelsen udbydes både på dansk og engelskDu kan vælge mellem et dansk og et internationalt forløb. Vælger du at læse på et internationalt hold, tilegner du dig - udover de specifikke faglige kompetencer, som hører til uddannelsen – nogle internationale kvalifikationer, som kan være en stor fordel, hvis du senere vil arbejde i det globale erhvervsliv. På de internationale hold vil du typisk møde studerende fra 20-25, og undervisningssproget er 100% engelsk. Du vil derfor blive fuldstændig fortrolig med at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk. Endelig vil du på de internationale hold få mulighed for at opbygge et internationalt netværk, som kan være værdifuldt for dig resten af dit liv.Undervisningen er tæt på praksis ligesom der er et tæt samspil mellem studerende og underviserne. Undervisningen er afvekslende med dialogbaseret holdundervisning, øvelser og projektopgaver for danske og udenlandske virksomheder. Gode muligheder for job og videreuddannelse for multimediedesignereUddannelsen giver gode muligheder for job i ind- og udland, ligesom den er et godt udgangspunkt for at starte egen virksomhed. Som alternativ til en længerevarende uddannelse er Multimediedesigner en kort og praksisnær uddannelse, der kombinerer din designmæssige kompetence med din kompetence i kommunikation og formidling.Uddannelsen giver dig samtidig mulighed for videreuddannelse på bachelorniveau i ind- og udland Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademiet Copenhagen Business og undervisningen foregår på København Nord, hvor vi har netop det miljø, der matcher dig og din uddannelse. |
