Optagelseskriterier på København Nord

alt

Optagelseskriterier for erhvervsakademiuddannelserne

Kvote 1

Andelen af ansøgerne i denne kvote (fastsat af UVM/KOT) optages på gennemsnit på den adgangsgivende eksamen; jf. bekendtgørelse BEK 106 af 09/02/2009 §15 stk. 1 (herunder justeres eksamensgennemsnit jf. 2-årsreglen (§16 stk. 1 + stk. 3).

Kvote 2

Andelen af ansøgerne i denne kvote (fastsat af UVM/KOT) optages efter en konkret vurdering af ansøgeren jf. BEK 106 af 09/02/2009 §18 stk. 2. Vi lægger vægt på nedenstående kriterier:

En bestået adgangsgivende uddannelse og/eller krav om bestemte niveauer (formelle krav)
Motivation og studiepotentiale således som det udtrykkes i den motiverede ansøgning eller i en eventuel samtale med ansøgeren.
Relevant erhvervsarbejde og/eller uddannelse
I forhold til udenlandske – engelsktalende – ansøgere lægger vi yderligere vægt på:

  • Engelskkundskaber (enten dokumenteret via en test eller via en eventuel samtale med ansøgeren)

Optagelseskriterier for professionsbachelor

Ansøgere optages med udgangspunkt i den adgangsgivende eksamen (erhvervsakademiuddannelse), idet det er en top-up-uddannelse.

Kriteriet for prioriteringen af ansøgerne er karaktererne på den adgangsgivende eksamen samt den motivation, som udvises ved motivationsbrev samt eventuel samtale.

Hvis ansøgeren ikke har den adgangsgivende eksamen, men søger optagelse på andet grundlag, foretages optagelsesproceduren efter en konkret vurdering af ansøgeren, som også tager udgangspunkt i en test, som gennemføres under opsyn.