10. klasse - Business EUX

10. klasse Business EUX er for dig, der gerne vil vide mere om handel og markedsføring. Du får styrket dine kompetencer inden for de væsentligste 10. klasses fag, og du får samtidig kendskab til nye handels- og businessfag som salg, markedsføring og økonomi. I løbet af året finder du ud af, om EUX er noget for dig, mens du holder alle muligheder åbne.

Fagene på 10. klasse Business EUX

10. klasse Business EUX kombinerer en almindelig 10. klasse med 1. del af Grundforløbet på EUX Business. Tempoet er skruet i vejret, for du skal både have 10. klasses fag, tre fag på C-niveau samt Erhvervsfag som f.eks. salg, markedsføring, økonomi og kommunikation. Ved at kombinere 10. klasse med 1. del af Grundforløbet sparer du et halvt år af uddannelsen, hvis du efterfølgende vælger at læse en EUX Business eller EUD Business. Du kan selvfølgelig også vælge alle andre ungdomsuddannelser med vores 10. klasse.

Hverdagen som elev

Du starter med et spændende intro-forløb om Business. Herefter er 10. klasse Business EUX bygget op af almindelig undervisning, temaforløb og erhvervscases. Året byder ligeledes på sportsbegivenheder, studietur* til Paris samt brobygning til de forskellige typer ungdomsuddannelser.

Det hele krydres med aktiviteter så som foredrag fra unge iværksættere og ture uden for skolen.

Du bliver en del af vores aktive studiemiljø og kan vælge at deltage i elevråd, festudvalg, skolecafé/fester, lektiecafé og meget andet. På den måde lærer du mange andre unge at kende på tværs af uddannelserne.

Fremtidsmuligheder

Ved at kombinere 10. klasse med 1. del af Grundforløbet på EUX sparer du et halvt års uddannelse, hvis du efterfølgende vælger at læse en EUX eller EUD. Du kan selvfølgelig også vælge alle andre ungdomsuddannelser med vores 10. klasse.


Linien udbydes i samarbejde med TEC.

Opbygningen af 10. klasse EUX