Brobygning og introkurser på Frederiksund Handelsgymnasium

Har du lyst til at se og opleve, hvordan det er at være elev på Handelsgymnasiet. Så har du mulighed for at komme på introkursus, hvis du går i 8. klasse og brobygning, hvis du går i 9. eller 10. klasse.


Hvad er brobygning og introkurser?

Formålet med brobygning og introkurser er at give et indblik i undervisningen på HHX på Frederikssund Handelsgymnasium.

Vores uddannelser giver dig rigtig mange muligheder for at læse videre og senere få dig ud i erhvervslivet. 

Brobygning og Introkurser

Vi glæder os meget til at have dig på brobygning her hos os på Knord i Frederikssund. De dage, du er her, betragter vi dig som en af vores egne elever på skolen. Det betyder, at lærerne vil møde dig med tillid og engagement, og at du vil få frihed under ansvar.

Det betyder også, at vi forventer, at du kommer af interesse og egen fri vilje, at du møder til tiden og at du arbejder seriøst. Vi har lavet et program, hvor du i løbet af dagene får et realistisk billede af, hvad det vil sige at gå på HHX på Frederikssund Handelsgymnasium. Du vil blive undervist i udvalgte fag som f. eks kan være afsætning, engelsk, dansk, samfundslære, matematik, erhvervsøkonomi, så du får en lille fornemmelse af, hvad fagene og uddannelsen går ud på.

Du kommer til at opleve både klasseundervisning og gruppearbejde, men du skal også arbejde selvstændigt og fremlægge.

Tilmelding

Tilmelding til introkurser og brobygningsforløb sker via uu-vejlederne.


Praktiske oplysninger

Medbring lommeregner og meget gerne din egen computer. Vi har et elevskab, som du kan sætte dine ting i, men så skal du selv huske en hængelås.

 

Sygdom og afbud:

Hvis du mod forventning er nødt til at melde afbud, eller hvis du bliver syg, de dage du skal være her, så skal du meddele det både til din skole og også til vores kontor på:

Telefon 88 52 64 52 eller 88 52 64 53
Telefonerne er åbne fra kl. 8.00.

 

Mødetid:

Introkurser: kl. 9.15 - 14.10

Brobygning: kl. 9.15 – 14.10

 

Transport:

S-tog, 15 min gang fra Frederikssund station. Evt. bus fra stationen til Holmensvej / Heimdalsvej.

 

Forplejning:

Der er kantine på skolen og mulighed for at købe mad og drikkevarer.

 

Øvrige informationer:

Har du spørgsmål så kom forbi kontoret.