Brobygning og introkurser på Hillerød Handelsgymnasium og Handelsskole

Som elev i 8. 9. eller 10. klasse, har du mulighed for at få et indblik í, hvad uddannelserne HHX, EUX Business og EUD Business har at byde på. For 8. klasseselever afholder vi introkurser og for 9. og 10. klasser arbejder vi med brobygning.
 

Tilmelding

Tilmelding til introkurser og brobygningsforløb sker via uu-vejlederne.

 

Indhold

I løbet af dagene vil du blive undervist i en række af uddannelsens fag: f.eks. dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, afsætning, samfundsfag og IT. Du vil også møde eksempler på valgfag, f.eks. psykologi og dekoration.

På vores uddannelser tager vi ofte udgangspunkt i case-historier fra det virkelige liv. Det er med til at gøre undervisningen mere spændende og konkret. Du vil i løbet af kursusforløbet få afprøvet denne arbejdsform og også skulle arbejde tværfagligt. Casearbejdet afsluttes med en præsentation og en feedback fra læreren.

Mødetider

I de dage du er her, betragter vi dig som en ganske almindelig elev på skolen. Det vil sige, at vi forventer du:

  • Møder til tiden
  • Arbejder seriøst

Du skal møde fra kl. 9:40 - 14.30. Klassen bliver afhentet af en lærer i vores reception.