Elevplads i udlandet - PIU

Efter de to første år af uddannelsen er det muligt, at tage hele din praktik eller en kortere praktikperiode som elev i en butik eller på et kontor i udlandet. Praktikperioden skal være mindst være 3 måneder.
 

Da Kristian Akselsen startede på sin uddannelse havde han slet ikke forestillet sig, at han få år senere gennem PIU (Praktik-I-Udlandet) skulle bo og arbejde som elev for den danskejede designmøbelkæde BoConcepts i Bayerns hovedstad, München. "Man behøver jo ikke at holde sig til Danmark, når man tager sin praktik. Verden ligger åben, og der er flere muligheder, end man tror. Selv om det var svært  at skulle sige farvel til fodboldvennerne og familien, så har jeg ikke et sekund været i tvivl om, at det har været det rigtige valg." 

eux-elev får elevplads i udlandet

Hvordan finder man en elevplads i udlandet?

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man kommer i gang med at søge praktikplads i udlandet, kan du læse om EUX-eleverne Isabella og Andreas vej til elevpladser i Polo Ralph Lauren og Skagens butikker i McArthurGlen Designer Outlet Neumünster i Tyskland.

PIU kan bruges på to forskellige måder:

  • Uden dansk praktikplads
  • Med en dansk praktikplads - din danske arbejdsgiver kan udstationere dig i en periode i udlandet
Du får internationale, faglige og personlige kvalifikationer og en oplevelse for livet. Du lærer sprog, møder helt nye mennesker og lever dig ind i en anden kultur.
 

Økonomi og løn 

Din løn bliver betalt af den udenlandske virksomhed. Lønnen svarer til en uddannelsesløn efter det pågældende lands vilkår, og den er som regel lavere end elevlønnen i Danmark. Derudover er der mulighed for at søge tilskud til både ophold og transport.
 
Læs mere på PIU-sekretariatet. Du kan også se mere om erhvervsskoleelevernes mulighed for praktik i udlandet på www.storverden.dk