Erasmus+ - Praktik- og skoleophold i udlandet

Knord deltager i EU's Erasmus+ program (European Region Action Scheme for the Mobility of University Students). Som en del af programmet tilbyder vi vores elever udvekslingsophold i et andet Erasmus+ programland. Opholdet strækker sig over tre uger og vil være en kombination af skoleophold og praktik i en virksomhed. Målet er, at du bliver fortrolig med at kommunikere på et fremmedsprog også i arbejdssammenhænge, og at du får et indblik i at bo og arbejde i udlandet.

Hvorfor vælge at tage et praktik- og skoleophold i udlandet?

"Jeg valgte at tage til Wales for at styrke mit engelske sprog og udfordre mig selv i nye omgivelser. Opholdet har gjort mig mere sikker på mit engelsk og mere moden. Opholdet har været rigtig godt, og vi fik et tæt sammenhold. Jeg synes, at det var super fedt at være på college, og det var skønt, der ikke var planlagt noget hele tiden, så vi også kunne udforske byen og hygge sammen."
 
Amanda Holde