Kvalitet EUD

På Knord er arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling højt prioriteret.

 

Vi ønsker til stadighed at sikre, at vores elever modtager de bedst mulige undervisningstilbud i en form, som følger med tidens pædagogiske og kulturelle strømme samtidig med en tilpasning til den enkelte elev.

 

For at understøtte, videreudvikle og dokumentere skolens kvalitet er der udformet en kvalitetssystematik for kvalitetsarbejdet. For Knord er udvikling og styring af kvalitet to sider af samme sag, som understøtter hinanden.

 

Kernen i kvalitetsarbejdet er de systematiske evalueringer af elever og medarbejderes trivsel, undervisningen samt de sociale aktiviteter på skolen. Graden af formalitet i de forskellige evalueringer varierer fra skolens deltagelse i den landsdækkende Elevtrivselsundersøgelse (uge 40), over lokal grundfagsevaluering i januar (begge it-baseret) til mundtlige tilbagemeldinger fra elever og lærere i forbindelse med afvikling af særlige arrangementer eller projektforløb.

 

Kvalitetsarbejdet foregår decentralt i et samspil mellem elever, medarbejdere og ledelse og skal understøtte en fremadrettet, systematisk og vedvarende kvalitetsudvikling på alle uddannelsesområderne samt leve op til gældende lovgivningsmæssige krav. Alle niveauer er baseret på kvalitetshjulet, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces:


Plan over evalueringerne for de enkelte afdelinger findes særskilt og der kan her tilføjes følgende:

 

Introforløbet for nye studerende evalueres af eleverne mundtligt. Klasselærerne er ansvarlige for gennemførelse samt bearbejdning og afleverer det samlede resultat til introudvalget, som anvender tilbagemeldingerne i revideringen af næste introforløb.

 

Elevtrivselsundersøgelserne (etu) anses for overordentlig vigtig i skolens kvalitetsarbejde. Når resultatet foreligger, bearbejdes det på flere måder. Først og fremmest opdeles evalueringen pr. klasse og klasselærerne gennemgår resultatet med eleverne især med henblik på at få deres uddybning af svarene.

 

Samtidig initierer uddannelsescheferne en proces, der fører til en udvælgelse af et begrænset antal fokuspunkter, som man i samarbejde med lærerne vil arbejde videre med. De lokale strategiudvalg, fagligt pædagogiske udvalg og/eller teamkoordinatorer sikrer, at emnerne tages op i en faglig sammenhæng – f.eks. på lærermøder eller pædagogiske dage samt supporterer en proces, der giver lærerne mulighed for at de kan bidrage med deres input i forholde til at opnå frugtbare ændringer.

 

Benchmarking er her en vigtig faktor, da den sikrer en enkel måling på, om de ønskede resultater opnås.

 

Særlig forløb – SIMU, kompetencefag og lignende evalueres skriftligt i en standardiseret form af eleverne. Resultatet indsamles og bearbejdes af faglæreren med henblik på at foretage relevante justeringer af undervisningens indhold og form.

 

Grundfagsevaluering er ligeledes skriftlig og standardiseret. I god tid før det aftalte evalueringstidspunkt lægges formularen ud i klassemapperne på den fælles kommunikationsplatform Fronter. Faglæreren sørger for at evaluering gennemføres og gennemgår resultatet med klassen. Grundfagsevalueringen indgår ligeledes som en naturlig del af den årlige medarbejderudviklingssamtale med nærmeste leder.

 

Som supplement til ovennævnte udvises der til stadighed både fra ledelse og lærerside stor opmærksomhed på det pædagogiske felt. Der er et fælles ønske om en fastholdelse af det der virker samtidig med den nødvendige udvikling og implementering af ny teknologi, ny fagdidaktik samt nye metoder af generel karakter. Der er i den forbindelse ofte tale om en mere uformel evaluering, hvor lærerne taler sammen i pauser, på teammøder, klassemøder eller i andre sammenhænge. Der kan også være tale om supervision i form af kollegial monitorering med efterfølgende didaktisk samtale. Den uformelle evaluering er en ikke ubetydelig del af den generelle kvalitetssikring og udvikling.