Spansk, sprog og økonomi – Lyngby Handelsgymnasium

STUDIERETNINGSFAG: Spansk A │ Tysk A eller Fransk B

 

> Download beskrivelse

Vælger du denne studieretning, får du indgående kendskab til to fremmedsprog, både i forhold til at udvikle dine sproglige kompetencer og igennem forståelse af sprogområdets kultur og rolle i det store verdensbillede.
Studieretningen tager afsæt i dit fortsættersprog fra grundskolen på B-niveau og begyndersproget spansk på A-niveau. Det er vigtigt, at du har en særlig interesse for sprog, da tyngden i studieretningen ligger her.

 

Hvorfor vælge Spansk, sprog og økonomi?

Du skal vælge Spansk, sprog og økonomi hvis f.eks.

  • Du interesserer dig for andre kulturer og folkeslag. Så kan du vælge at kombinere denne studieretning med valgfaget kulturforståelse.
  • Du vil have en større forståelse af de globale økonomier. Vælger du at løfte international økonomi til A-niveau vil du øge din viden om økonomiske forhold.
  • Dine interesser går mere i retning af en bred forståelse af markedskræfterne. Så kan du overveje at løfte afsætning til A-niveau.

Fremtidsmuligheder?

Spansk, sprog og økonomi er en oplagt mulighed til en uddannelse og karriere med et økonomisk afsæt i kombination med sprog. Med din forståelse af studieretningens to landes kultur og sprog, vil du kunne skabe dig en international karriere i udlandet. Det er vigtigt at pointere, at det er karaktergennemsnit og niveau i bestemte fag, der er afgørende for optagelse på en videregående uddannelse.

Mulighed for videregående uddannelse inden for f.eks.

  • Sprog
  • International markedskommunikation
  • Økonomi
  • Marketing
  • Translatør og tolk
 
I løbet af din tid på skolen vil du få vejledning i, hvilke uddannelsesmuligheder du har efter HHX. På adgangskortet på www.ug.dk kan også du taste fagene fra denne studieretning ind og undersøge, hvilke videregående studier denne retning giver adgang til.

Se fag og niveauer for studieretningen