Virksomhed og IT – Frederikssund Handelsgymnasium

STUDIERETNINGSFAG: Virksomhedsøkonomi A │ Informatik B

 
Vælger du denne studieretning, får du indgående kendskab til økonomi og IT i virksomheder og samfund på nationalt og globalt plan. Der er fokus på virkelighedsnær undervisning, med omfattende brug af it-værktøjer i forhold til økonomiske forhold, og til hvordan websites og apps kan benyttes i virksomheder. Relevante problemstillinger fra erhvervslivet inddrages også.

 

Hvorfor vælge Virksomhed og IT?

Du skal vælge Virksomhed og IT hvis f.eks.

  • Du tænker, at særligt den kundeorienterede vinkel har din interesse. Så kan du overveje at løfte afsætning til A-niveau.
  • Du interesserer dig for anvendelsen af Big data og datalogi. Så du kan oplagt vælge at løfte matematik til A-niveau.
  • Du synes, at forretningsudvikling indenfor virksomheder og IT er spændende. Her har du mulighed for at vælge innovation på C-niveau.

Fremtidsmuligheder?

Virksomhed og IT åbner dørene til en uddannelse og karriere indenfor f.eks. økonomistyring, IT, kommunikation eller marketing. Det er vigtigt at pointere, at det er karaktergennemsnit og niveau i bestemte fag, der er afgørende for optagelse på en videregående uddannelse.

Mulighed for videregående uddannelse inden for f.eks.

  • IT
  • Økonomi
  • Kommunikation og medier
  • Systemudvikling
  • Projektledelse
 
I løbet af din tid på skolen vil du få vejledning i, hvilke uddannelsesmuligheder du har efter HHX. På adgangskortet på www.ug.dk kan også du taste fagene fra denne studieretning ind og undersøge, hvilke videregående studier denne retning giver adgang til.

Se fag og niveauer for studieretningen